KRÆVER NETFLIX-MEDLEMSKAB.
Forsøg at holde dig i live i vildmarken, mens du samler, høster og jager din mad i rollen som en klodset bønne. Vil du dø af dumhed eller overleve ved at være kvik?
Du skal arbejde hårdt som den nuttede, uheldige Noob i dette fjollede og udfordrende roguelike-eventyr, det nyeste indslag i hitserien "Dumb Ways to Die". Efter at være gået forkert farer du vild og har ikke andre redskaber til rådighed end dit kvikke hoved (eller mangel på samme).
Saml ressourcer, mens du udforsker de interaktive omgivelser, som er fulde af farer og fascinerende dyreliv. Du skal fremstille eller tilberede alt, du behøver for at overleve og finde vej hjem til Beanland. Hvis du dør på en dum måde, skal du samle dig selv op og starte eventyret igen!
SKAB DIN EGEN (FJOLLEDE) VÆRKTØJSKASSE
Brug de planter, du høster, og de ressourcer, du samler, til at fremstille nyttige overlevelsesredskaber og våben – fra fiskenet til stegepander. Men pas på: Det hele bliver hurtigt fjollet! Du kan aldrig vide, hvornår en guitar eller en gigantisk sukkerstang kan redde dig fra det bidske dyreliv omkring dig.
KÆMP FOR DIT LIV
Kæmp mod eller jag mange forskellige væsner, inklusive fugle, bjørne og måske endda rumvæsner. Du skal være hurtig og lægge mærke til dyrenes angrebsmønstre for at se, hvornår du skal slå til eller trække dig tilbage. Hvis du dør, fortsætter eventyret i bedste roguelike-stil: Du genoplives i din lejr med lidt mere erfaring til din næste kamp.
STYRK DINE CAMPING-KRÆFTER
Byg og opgradér bygninger, som smedjen og juicebaren, for at fremstille nye genstande, der kan forbedre dine overlevelseschancer med hjælp fra dine bønnevenner. Efterhånden som du fortsætter gennem spillet, kan du notere dine bedrifter i din håndbog for at få spejdermærker med særlige fordele.
MODSTÅ ELEMENTERNES RASEN
Vær forberedt på alle vejrforhold, som har betydning for spillet. Vil du sove trygt, når solen går ned, eller begive dig ud i mørket for at finde noget ... mystisk?
- Skabt af Playside.