"Idyllisk barndom? Jeg kender den ikke. Lykke og ulykke balancerede til gengæld på en knivsæg ..."
Sådan skriver Bjarne Nielsen Brovst, og det er da også det, der kommer til udtryk i hans barndomserindringer. Humor og alvor i lige store portioner, sorg og glæde side om side med hinanden figurerer i hans fortælling. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.