Romanen skildrer pÃĨ socialpsykologisk vis en vanskelig drengs vandring fra den ene institution til den anden. I sÃĶrlig Martha Christensen-stil gives der her stemme til de tabte og glemte, idet fokus ogsÃĨ er pÃĨ de dÃĨrligt stillede forÃĶldre og deres rolle som hjÃĶlpelÃļse tilskuere.
Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus pÃĨ de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er sÃĨledes forholdet mellem de magtfulde plejere og de sÃĨrbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterÃĶre dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljÃļer og mennesker. FortÃĶllingerne komponeres ud fra fÃļlgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor sÃĨ de eksistentielle omkostninger gÃļres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsÃļg pÃĨ at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggÃļre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfÃļlelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne vÃĶsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhÃļrte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mÃļdte sin brede lÃĶserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bÃļger. I 1988 modtog hun De gyldne LaurbÃĶr for det, der anses for at vÃĶre hendes hovedvÃĶrk, familieromanen âDansen med Regitzeâ â om den livskraftige Regitze, der fÃĨr konstateret uhelbredelig krÃĶft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.