Rasmus Klump har altid drømt om at komme ud på eventyr – at opleve, hvad der gemmer sig på den anden side af klipperne i bugten. Men hvordan kommer man af sted?
En dag finder han et forlist skib på stranden. Klump og vennerne må straks i gang med at reparere skibet, så de kan komme ud på deres allerførste eventyr! Bogen er baseret på den helt nye tv-serie om Rasmus Klump og hans venner.