Sue Graftons lÃĻsere ved, at hun aldrig skriver den samme bog to gange, og "I for indicier" er ingen undtagelse. Den rummer hendes mest komplekse plot til dato.
Lonnie Kingman er i en kedelig situation. Han er midt i at forberede et civilt søgsmÃĨl, og Morley Shines, den privatdetektiv han har haft til at hjÃĻlpe sig, er netop faldet død om af et hjerteanfald. Og hvad vÃĻrre er: I løbet af fÃĨ uger vil den sag, han arbejder pÃĨ, vÃĻre forÃĻldet.
For fem ÃĨr siden gik David Barney fri, da en jury frikendte ham for mordet pÃĨ hans rige kone, Isabelle. Nu arbejder Kingman som advokat for den døde kvindes eksmand og deres barn (og han er sikker pÃĨ, at juryen begik en alvorlig fejl). Men tiden er ved at løbe ud, og David Barney hÃĻvder stadig sin uskyld.
Da Kinsey Millhone accepterer at overtage Morley Shines undersøgelse, tror hun, at det er et simpelt spørgsmÃĨl om at samle op pÃĨ de løse ender. Morley var mÃĨske sløset med sit helbred, men rent fagligt var han en gammel rotte. SÃĨ det kommer som et chok, da hun finder, at hans papirer er i uorden, og at hans hovedvidne er mindre end trovÃĻrdigt; ja, at hans vidne faktisk benÃĻgter nogensinde at have talt med ham. Det kommer som et større chok, da hun finder ud af, at alt, hvad David Barney har pÃĨstÃĨet, rent faktisk holder stik.
Men hvis Barney ikke har myrdet Isabelle, hvem har sÃĨ? Der er en kandidatliste, og den er lang. Mens hun levede, nÃĨede Isabelle Barney at trÃĻde pÃĨ en masse tÃĻer.