Sue Graftons lÃĶsere ved, at hun aldrig skriver den samme bog to gange, og "I for indicier" er ingen undtagelse. Den rummer hendes mest komplekse plot til dato.
Lonnie Kingman er i en kedelig situation. Han er midt i at forberede et civilt sÃļgsmÃĨl, og Morley Shines, den privatdetektiv han har haft til at hjÃĶlpe sig, er netop faldet dÃļd om af et hjerteanfald. Og hvad vÃĶrre er: I lÃļbet af fÃĨ uger vil den sag, han arbejder pÃĨ, vÃĶre forÃĶldet.
For fem ÃĨr siden gik David Barney fri, da en jury frikendte ham for mordet pÃĨ hans rige kone, Isabelle. Nu arbejder Kingman som advokat for den dÃļde kvindes eksmand og deres barn (og han er sikker pÃĨ, at juryen begik en alvorlig fejl). Men tiden er ved at lÃļbe ud, og David Barney hÃĶvder stadig sin uskyld.
Da Kinsey Millhone accepterer at overtage Morley Shines undersÃļgelse, tror hun, at det er et simpelt spÃļrgsmÃĨl om at samle op pÃĨ de lÃļse ender. Morley var mÃĨske slÃļset med sit helbred, men rent fagligt var han en gammel rotte. SÃĨ det kommer som et chok, da hun finder, at hans papirer er i uorden, og at hans hovedvidne er mindre end trovÃĶrdigt; ja, at hans vidne faktisk benÃĶgter nogensinde at have talt med ham. Det kommer som et stÃļrre chok, da hun finder ud af, at alt, hvad David Barney har pÃĨstÃĨet, rent faktisk holder stik.
Men hvis Barney ikke har myrdet Isabelle, hvem har sÃĨ? Der er en kandidatliste, og den er lang. Mens hun levede, nÃĨede Isabelle Barney at trÃĶde pÃĨ en masse tÃĶer.
āđāļĢāļ·āđāļāļāļĨāļķāļāļĨāļąāļāđāļĨāļ°āđāļāļĒāđāļēāļāļ§āļąāļ