Kulden er ubarmhjertig i vinteren 1944-45, hvor 2. Verdenskrig stadig hærger et udmattet Europa. Den 16-årige dreng Michiel bor i en lille hollandsk landsby, hvor han er vidne til krigens uhyggelige konsekvenser for den europæiske civilbefolkningen. Landsbyen ligger på den rute, som benyttes af krigens mange fordrevne - hjemløse og sårede mennesker på jagt efter noget at spise. Michiel forsøger med alle midler at hjælpe de forfulgte og involveres snart i en gruppe af hollandske modstandsfolk. Men da flere af hans medsammensvorne bliver angivet til tyskerne, står det klart, at der er en stikker i gruppen. Michiel er nu helt alene og tør ikke stole på nogen i frygt for selv at blive sendt i døden.
Jan Terlouw (f. 1931) er en hollandsk fysiker, forfatter og tidligere politiker. Han har været vicepremiereminister, økonomiminister og partileder for partiet D66. Jan Terlouw har skrevet bøger til både børn, unge og voksne og har vundet prestigiøse priser for sine værker.
Szórakoztató és szépirodalom