Susi og hendes forældre er taget på ferie til Grækenland sammen med Paul og hans forældre. Gennem hele ferien skriver Susi breve hjem til sin bedstemor i Wien, hvor hun fortæller om sine mange oplevelser på den græske ferieø. Christine Nöstlingers bøger om bedstevennerne Susi og Paul henvender sig til de 10-12-årige. Christine Nöstlinger (1936-2018) var en østrigsk forfatter, der skrev mere end 150 børnebøger og opnåede stor international anerkendelse. Med sin evne til at skildre svære emner som ensomhed, handicap og racisme vandt hun flere prestigefyldte priser, blandt andet Astrid Lindgrens Mindepris og H.C. Andersen-medaljen, også kaldet "børnelitteraturens Nobelpris". Mere end 40 af Christine Nöstlingers bøger er oversat til dansk.