Mod til at tvivle er fortalt medrivende og indlevet fra Akkaris eget perspektiv, men fortæller også bredt om baggrunden for de tanker han gør sig. Vi hører både om fascinationen ved islam, og om hvilke erkendelser der ligger i for eksempel skønlitteraturen, psykologien, filosofien, sociologien og humanismen. Det er ikke en bog, der stiller sig i nogen "lejre", men et vægtigt indlæg i debatten om islam, radikalisering, dannelse, tolerance og vestlige værdier.