Skæbnen i kombination med hendes talent fører hende væk fra Soweto, til international storpolitik, til den anden side af jordkloden og til to identiske og meget forskellige brødre. I løbet af rejsen lykkes det hende at irritere verdens mest frygtede efterretningstjeneste, inden hun en dag finder sig selv lukket inde i en kartoffelbil.
I ANALFABETEN DER KUNNE REGNE gør Jonas Jonasson op med kompromisløshed, magtfuldkommenhed og helt almindelig dumhed, og han gør det med humor og varme. Og én gang for alle slår han hul på myten om, at konger ikke slagter høns.