Haydns liv lægger ikke op til så dramatiske livsskildringer som Mozarts korte skæbne eller Beethovens bistre person. Haydn var en mere mild og diskret personlighed, kendt for at være venlig og behandle folk ordentligt. Og så var han flittig: Da han døde i en høj alder, efterlod han sig et næsten uhyggeligt stort værk. Han fik et ufortjent ry blandt de store romantikere som en naturens muntre søn, ikke alt for skarp og ophavsmand til munter og lidt kedelig musik. I virkeligheden var han spidsfindig og eksperimenterende og arbejdede helt i overensstemmelse med sin samtids moderne oplysningsidéer. Og nogle af de afgørende nybrud i musikhistorien kan føres tilbage til ham.