Mallory kan ikke lide at tale. Hun har stadig ar efter de รฅr, hvor hun boede hos en voldelig plejefamilie. Og arrene havde vรฆret flere, hvis ikke det var for det andet plejebarn, Rider, der tog de fleste tรฆsk for hende.
Det er nu fire รฅr siden, at et sidste voldeligt opgรธr splittede plejefamilien ad, og Mallory og Rider har ikke set hinanden siden.
Mallory er blevet adopteret af kรฆrlige plejeforรฆldre og har tilbragt fire รฅr med privatundervisning. Fรธrst nu er hun klar til at mรธde sin omverden. Mรธde jรฆvnaldrende unge, der kan hjรฆlpe hende ud af den skal, hun har gemt sig bag i sรฅ mange รฅr.
Hendes mรฅl er enkelt: Hun skal finde sin stemme igen. Hun skal sige fra, sige til, og ikke mindst turde sige sin mening.
Hun er klar. Men sรฅ ... stรฅr Rider der pludselig. Stรฆrke, modige, trygge Rider, som hun ikke har set i fire รฅr.
Rider er populรฆr, selvsikker, elsket - og ikke mindst enormt beskyttende over for Mallory.
Mallory er forvirret - og Rider synes heller ikke helt sikker pรฅ, hvad de nu betyder for hinanden.
En bog om at finde sin egen stemme - og ikke mindst at lytte til andres.