KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.