Den liflige musik er det første samlede portræt på dansk nogensinde af én af 1900-tallets mægtigste og mærkeligste kunstnerskæbner. For midt i den store historie og de musikalske op- og nedture står Strauss i 150-året for sin fødsel i høj grad stadig som et mysterium, et yderst privat menneske, der i sidste ende lader til blot at have haft et eneste ønske med tilværelsen: at få fred til at skabe musik. Fortællingen om ham handler også om, hvor svært det kan være.