Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg (1684-1754) bliver kaldt den danske litteraturs fader. Han skrev om både historie, filosofi og geografi, men det er hans skønlitterære værker inden for genrerne poesi, prosa og komedie, som han er mest kendt for. Hans værker ”Jeppe på bjerget”, ”Erasmus Montanus” og ”Den politiske kandestøber” er blandt den danske litteraturs største klassikere.