Vi følger præsident Barack Obama, der på baggrund af meget begrænset information skal træffe beslutningen om et angreb, der kan koste både amerikanske soldater og uskyldige pakistanere livet – og potentielt ødelægge hans egen politiske karriere. Vi møder de efterretningsagenter, der i ti år bruger alle deres vågne timer på at finde Osama bin Laden, vi får et indblik i, hvordan Osama bin Laden overhovedet kunne undslippe amerikanernes ti år lange klapjagt og vi kommer helt tæt på den militære eliteenhed, der sætter livet på spil for til sidst at få ram på verdens mest eftersøgte mand.
AFSLUTNINGEN er storpolitik og adrenalindrevet drama i ét.
Mark Bowden har tidligere skrevet den roste BLACK HAWK DOWN, som også er filmatiseret. Han er en af USA's mest anerkendte krigsskribenter og har haft adgang til såvel præsident Barack Obama, som de højest placerede kilder i militær og regering.