På en kirkegård midt i Delhi ruller en kvinde et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten. På et asfalteret fortov dukker et nyfødt spædbarn pludselig op ud af det blå. I en tilsneet dal skriver en sørgende far et brev til sin femårige datter og fortæller om alle de mennesker, der deltog i hendes begravelse. I en lejlighed i en boligblok sidder en kvinde alene og ryger og læser i sine gamle notesbøger. Og i et nedslidt pensionat sover to mennesker, som har elsket hinanden hele livet, tæt omslynget, som havde de lige mødt hinanden.
Ministeriet for den højeste lykke er en roman om kærlighed. Kærlighed, der hvor man mindst forventer den, under de mest usandsynlige omstændigheder. Den kærlighed, man vil gøre alt for. Den kærlighed, man går under af.