Fra USA kommer finansmanden Bartlett for at forhandle om økonomisk støtte. Men samtidig tager han kontakt med huset Rothwell-Gornt – Noble House’s dødsfjende – for at se, hvem han har størst fordel af at handle med.
Pludselig er CIA, KGB og de britiske og kinesiske efterretningstjenester inde i billedet med deres farlige intriger og dødbringende virksomhed. Og nu tager handlingen fart: På én eneste hæsblæsende uge afgøres handelshusenes og de implicerede personers skæbner i Hong Kongs heksekedel af kinesisk mystik og vestlig dekadence.
James Clavells ”Noble House” udkom første gang på dansk i 1986.
James Clavell (1921-1994) var en australskfødt britisk forfatter, manuskriptforfatter og instruktør. Han var særligt kendt for sine populære, actionfyldte romaner, hvoraf mange udspiller sig i asiatiske kulturer.