Valdemarerne: Bind 3

· Gyldendal A/S
Ebook
239
Pages
Ratings and reviews aren’t verified  Learn More

About this ebook

Med Knud den Stores død i 1035 og Hardeknuds 7 år senere slutter Danmarks vikingetid; eventyret er forbi. I de følgende år kastes landet ud i mange og alvorlige kriser, der kulminerer med blodbadet i Roskilde og det efterfølgende opgør på Grathe Hede. Magten overtages af Valdemar, der genrejser riget og som ved sin død 25 år senere, i 1182, har fået tilnavnet den Store. Med Venderkrigene, som Absalon organiserede, har Danmark skaffet sig fred udadtil, og riget er igen på vej op, en linje, der støt fortsættes under Knud den Sjette og i Valdemar Sejrs ungdom.

Det er ikke den mindst kedelige del af Danmarks historie Palle Lauring her skildrer, de dramatiske begivenheder afløser hinanden i hastig rækkefølge, men perioden rummer også fredeligere afsnit. Den unge kirke arbejder sig målbevidst frem til en dominerende stilling. Overalt i landet påbegyndes kirkebyggeri, der skaber ny kultur. Kalkmalerier og folkeviser kan fortælle om den tidlige middelalder og dens mennesker, og Palle Lauring formidler i Valdemarerne på ganske enestående vis fortællingerne.

Forsiden: Søjlebase af granit, kathoveddøren, Ribe Domkirke, ca. 1150, d.v.s. tiden imellem Erik Lam og Valdemar den Store. Søjlebærende løver er kendt i Mellemøsten før kristen tid, og de var i middelalderen almindelige i hele den kristne verden. Ribeløverne er temmelig forvitrede, men det har givet dem en skulpturel styrke, den fastsluttede »stenklump«, der var Kai Nielsens ideal. Kirkens restaurerende arkitekter har heldigvis ikke ladet sig friste til at forny dem. Sådan ser de ud efter 800 år i Ribes ret barske klima.

Foto: Palle Lauring.

Valdemarerne er tredje, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende Danmarkshistorie. De første 3 bind i serien er:

De byggede riget

»Han har som helhed givet en fremstilling af Danmarks oldtid, som kan stå for den videnskabelige kritiks dom... Lauring har formået at behandle et stof, der let kan komme til at virke tørt, på en fantastisk levende måde...«

– Rudi Thomsen

Vikingerne

»Vi må takke ham for hans vikingebog ... Skal bedriften karakteriseres i få ord, og skal overdrevne vendinger undgås, så lad mig sige: et djærvt, intelligent og kundskabsfyldt skrift sat på papiret med kraft og sind.«

– Johannes Brøndsted

Valdemars sønner og unionen

»Et sådant tidsrum er fuldt af spændende stof til den historieforfatter, der kan udnytte det, og det kan Lauring.«

– Bendix Madsen

Rate this ebook

Tell us what you think.

Reading information

Smartphones and tablets
Install the Google Play Books app for Android and iPad/iPhone. It syncs automatically with your account and allows you to read online or offline wherever you are.
Laptops and computers
You can listen to audiobooks purchased on Google Play using your computer's web browser.
eReaders and other devices
To read on e-ink devices like Kobo eReaders, you'll need to download a file and transfer it to your device. Follow the detailed Help Center instructions to transfer the files to supported eReaders.