John Steinbecks roman ”Til en ukendt gud” handler om tro og om forholdet mellem en mand og hans jord.
”Bogen er en hyldest til det hedenske menneske, en naturmystikers tilbedelse af de kræfter, der får manden til at føle sig som ét med den jord, han dyrker, jorden som mor og elskerinde ...
Steinbeck kender disse bønder, deres tro og tvivl, deres glæde og had, deres stædighed og stolthed, som nok kan knuses, men aldrig knækkes.” – Jens Kistrup
John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen i litteratur, og hans værker er bredt anerkendte verden over.