Tre naturfilosofiske skrifter
apr. 2015 · Klim
Rafbók
136
Síður
reportEinkunnir og umsagnir eru ekki staðfestar Nánar
Um þessa rafbók
Denne udgivelse består af tre mindre skrifter af Aristoteles. De to første – ‘Om Sansning og ‘Om Liv og Død’ – tilhører en gruppe, som traditionen har døbt ‘Små Naturfilosofiske Skrifter’ (‘Parva Naturalia’). Den sidste tekst – ‘Om Levende Væseners Bevægelse’ – er et selvstændigt skrift, som knytter an til de to første.
Den fælles tematik skal findes i de fænomener, der særligt knytter sig til at kunne opretholde livet, dvs. aktiviteter, der er særegne for levende væsener. Til denne kategori hører fænomener som sansning, hukommelse, livskraft, lyst, stræben, nydelse og smerte. Fælles for den slags mentale fænomener er, at de både forekommer i sjælen og i legemet, dvs. de optræder aldrig i sjælen alene, men er altid knyttet til kropslige aktiviteter.
De her samlede skrifter fremdrager aspekter af Aristoteles’ tænkning, der indtil videre har levet en hengemt tilværelse, men som viser, at han er andet og mere end naturvidenskabens grundlægger. I teksterne kædes Aristoteles' empiriske undersøgelser sammen med vigtige principielle filosofiske overvejelser angående begreber som sjæl, årsag, princip, bevægelse, handling osv. På den måde udgør de et vigtigt supplement til Aristoteles’ metafysik og psykologi samt etik og handlingsfilosofi.
Den fælles tematik skal findes i de fænomener, der særligt knytter sig til at kunne opretholde livet, dvs. aktiviteter, der er særegne for levende væsener. Til denne kategori hører fænomener som sansning, hukommelse, livskraft, lyst, stræben, nydelse og smerte. Fælles for den slags mentale fænomener er, at de både forekommer i sjælen og i legemet, dvs. de optræder aldrig i sjælen alene, men er altid knyttet til kropslige aktiviteter.
De her samlede skrifter fremdrager aspekter af Aristoteles’ tænkning, der indtil videre har levet en hengemt tilværelse, men som viser, at han er andet og mere end naturvidenskabens grundlægger. I teksterne kædes Aristoteles' empiriske undersøgelser sammen med vigtige principielle filosofiske overvejelser angående begreber som sjæl, årsag, princip, bevægelse, handling osv. På den måde udgør de et vigtigt supplement til Aristoteles’ metafysik og psykologi samt etik og handlingsfilosofi.
Um höfundinn
Aristoteles blev født i 384 f.Kr. i det nordlige Grækenland på halvøen Chalkidike i den lille koloni, Stageira. Han var søn af Nikomachos, som var hoflæge ved det makedonske hof. I 367 f.Kr. efter faderens død tager han til Athen for at forske ved Platons Akademi, hvor han bliver i tyve år indtil Platons død i 347 f.Kr.
Gefa þessari rafbók einkunn.
Segðu okkur hvað þér finnst.
Upplýsingar um lestur
Snjallsímar og spjaldtölvur
Settu upp forritið Google Play Books fyrir Android og iPad/iPhone. Það samstillist sjálfkrafa við reikninginn þinn og gerir þér kleift að lesa með eða án nettengingar hvar sem þú ert.
Fartölvur og tölvur
Hægt er að hlusta á hljóðbækur sem keyptar eru í Google Play í vafranum í tölvunni.
Lesbretti og önnur tæki
Til að lesa af lesbrettum eins og Kobo-lesbrettum þarftu að hlaða niður skrá og flytja hana yfir í tækið þitt. Fylgdu nákvæmum leiðbeiningum hjálparmiðstöðvar til að flytja skrár yfir í studd lesbretti.
