Mekanikeren Miles Hudson synes godt nok, at det er lidt mystisk, at den samme smukke kvinde bliver ved med at dukke op på hans arbejde hver dag. Men Miles er alt for fascineret af den ubudne gæst til at jage hende på porten, og inden længe har han fået et frækt tilbud, der er meget svært at afslå.
"Vent med mig" er første selvstændige bog i Amy Daws’ sexede, romantiske serie "Uventede møder". Om den kærlighed, der opstår, når man mindst af alt venter den.
Amerikanske Amy Daws skriver sexet, nutidig romance og er med sin Harris Brothers-serie landet på Amazons top-25-liste. Når Amy ikke skriver, ser hun Gilmore Girls eller synger karaoke i stuen med sin datter – som regel mens hendes mand smiler akavet og holder sig lidt på afstand.