De sociale medier er gunstige miljøer for at skabe konflikter, for her dyrkes adskillelsen mellem to identiteter. Identitetsboblerne pustes op af polariserende likes og comments, drevet af den vrede, det had og den frygt, der trives på de sociale medier. Men det, der går viralt, er ikke nødvendigvis sandt, og det sande går ikke nødvendigvis viralt. Os og dem viser hvilke kræfter, vi står overfor, og hvordan vi gennem nuancerede debatter kan undgå, at polariseringen fører til uforenelige skel.